Genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse

Kriterier

    • Bo i Varde Kommune
    • Borgeren skal være motiveret for træning og medvirke aktivt
    • Har væsentlig nedsat funktionsevne efter sygdom eller fald
    • Borger har et potentiale til at udvikle funktionsevnen eller undgå indlæggelse og vedvarende svækkelse i forhold til hverdagens gøremål
    • Har behov for at træningen finder sted under terapeutfaglig vejledning

Koncept

Genoptræning efter serviceloven § 86,1 omfatter målrettet træning, med det formål, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, såvel bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt som socialt, herunder træning i de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål. Tilbuddet kræver visitation.

Tilmelding og visitation

Læge kan sende korrespondance.
Borgeren kan henvende sig.

Ældre- og Sundhed – Myndighed
Åbningstider: Mandag – fredag: 08:10 – 12:00
Vagttelefon: 12:00 – Lukketid
Telefon: 79 94 68 34

Udskriv information til patient

Print information og kontaktoplysninger til patienten

Sidst opdateret den 22.03.2023

Pris

Indsatsen er uden brugerbetaling for borgere i Varde Kommune.

Transport

Indsatsen omfatter ikke transport.


Sted

Foregår på Center for Træning og Rehabiliterings adresser i kommunen eller i borgers hjem hvor træning på centrene ikke er mulig

Baggrunds cirkler

Fortæl patienten om sundhedstilbuddet

  • Individuel terapeutisk forundersøgelse

  • Vi fastsætter træningsmål ud fra hvad du gerne vil opnå i forløbet og ud fra dine behov

  • Træningen foregår med et individuelt træningsprogram på hold med ca. 3 – 8 deltagere. Hvis din funktionsevne fysisk eller mentalt er nedsat i en grad, så holdtræning ikke er en mulighed, tilbydes undtagelsesvis individuel træning på træningscentret eller eventuelt i dit hjem

  • Tidsafgrænset indsats der foregår 2-4 gange i ugen, afhængigt af om der både er en ergo- og fysioterapeut tilknyttet

  • Afsluttende samtale/undersøgelse ved terapeut, med henblik på tilrettelæggelse af videre træningsforløb på egen hånd eller ved, at hjælpe dig videre i private træningstilbud i kommunen

  • Tilbuddet kan indeholde vejledning og støtte til pårørende og andet sundhedsfagligt personale i forløbet, når det er relevant

  • Formålet er at genoptræningen skal hjælpe dig med at komme tilbage til dagligdagen igen, at du opnår det bedst mulige funktionsniveau efter din sygdom, både på det kropslige og praktiske niveau, men også følelsesmæssigt og socialt