UngeLiv – seksuel sundhed og trivsel

Kriterier

    • Bo i Varde Kommune
    • Alder 12-25 år

Koncept

UngeLiv er et let tilgængeligt tilbud, hvor de unge kan komme uden andet tilhørsforhold end et ønske om at forbedre deres seksuelle sundhed og trivsel.

Tilbuddet skal medvirke til at øge unges seksuelle sundhed og trivsel med særlig fokus på at:

  • Styrke udviklingen af de unges identitet i relation til køn og seksualitet
  • Forebygge uønskede graviditeter og sexsygdomme.

Tilmelding og visitation

  • Borger kan henvende sig

Telefonnummer til afdelingen: 20 58 67 30

 

Udskriv information til patient

Print information og kontaktoplysninger til patienten

Sidst opdateret den 15.6.23

Pris

Indsatsen er uden brugerbetaling for borgere i Varde Kommune.

Transport

Indsatsen omfatter ikke transport.


Sted

Test, rådgivning og udlevering af kondomer/p-piller sker på:

Center for Sundhedsfremme
Ringkøbingvej 32
6800 Varde

Rådgivning kan også foregå et andet sted efter den unges ønske.

Indsætning af p-stav eller spiral sker på klinikken i Esbjerg:

Esbjerg Sundhedscenter
Spangsbjerg Kirkevej 51
6700 Esbjerg

Baggrunds cirkler

Fortæl patienten om sundhedstilbuddet

  • Drop in uden tidsbestilling hver tirsdag kl. 14.00-16.00 eller samtaler efter aftale via SMS, opkald eller hjemmesiden www.ungeliv-varde.esbjerg.dk. Der svares inden for almindelig åbningstid.

  • Aktuelt er der ansat én ungerådgiver (jordemoder) i UngeLiv. Derudover er to læger fra SVS tilknyttet klinikken i Esbjerg.

  • UngeLiv tilbyder:
    Personlig dialog og anonym rådgivning om identitet, seksualitet, køn, krop, sex, seksuelt overførte sygdomme, graviditet, abort, prævention, seksuelt misbrug, grænsesætning og meget andet, der hører ind under seksuel sundhed og trivsel.

    Gratis test for graviditet

    Gratis test for sexsygdomme (klamydia, gonorré, syfilis, HIV)

    Gratis prævention (kondomer, P-piller, P-stav og hormonspiral)